Hvad er stress?
>>Stress er en reaktion på en belastning eller trussel. Der kan opstå sygdom, hvis stressen står på over længere tid.<< Stress opleves ofte som en tilstand præget af ulyst og anspændthed. Der er stor forskel på kortvarig og langvarig stress. Alle oplever stress i kortere perioder. Det er en naturlig reaktion på udfordringer. Men fortsætter tilstanden i længere tid, kan livskvaliteten blive påvirket negativt, og risikoen for flere sygdomme stiger.<<
KOPIERET FRA: Klik her!: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (i DK)
Kortvarig stress
>>Kortvarig stress skærper opmærksomheden, øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse.
Men kraftig, kortvarig stress kan dog alligevel give forvirring, angst og handlingslammelse. Kortvarig stress
Øger sukker og fedt i blodet og blodforsyningen til musklerne. Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere,
Puls og blodtryk stiger, blodet størkner bedre (så eventuelle blødninger stopper hurtigere), og immunforsvaret kan
blive styrket. (så man bliver mindre modtagelig for infektioner).<<
KOPIERET FRA: Klik her!: Pjece fra Sundhedsstyrelsen (i DK): “Kender du til stress. Sådan kan du gøre noget ved det”
Langvarig stress
>>Langvarig stress er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst. Langvarig stress kan overbelaste hukom-
melsen. Og koncentrationen, så de ”sætter ud”. Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, og
dette belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Langvarig stress giver desuden forhøjet blodtryk,
som også belaster hjertet og kredsløbet. Endelig kan langvarig stress svække immunforsvaret, så man bliver mere
modtagelig for infektioner.<<
KOPIERET FRA: Klik her!: Pjece fra Sundhedsstyrelsen (i DK): “Kender du til stress. Sådan kan du gøre noget ved det”
Hvor udbredt er stress i Grønland?
Mange i dagens Grønland lider af stress, jf. nedenstående artikel fra Sermitiaq
>>I 2023 var der ikke mindre end 2237 muligvis stressrelaterede henvendelser til Sundhedsvæsenet mod 1860 året før, viser opgørelsen<<:
KOPIERET FRA: Klik her!: Artikel i Sermitsiaq. Skrevet af: Thomas Munk Veirum
Baggrunden for stress i et moderne industri- og informationssamfund
Et moderne industri og informationssamfund er kendetegnet ved, at tempoet konstant er højt i forhold til at vi dagligt bliver bombaderet med information fra såkaldte sociale medier, radio og tv.
Og meget af den information vi får, omhandler ofte negative forhold vi ikke har magt til umiddelbart at ændre på, fx: Krig, klimakrise, fattigdom, arbejdsløshed, fattigdom og sult m.m.. Dette kan få os til at føle os: magtesløse, hjælpeløse, svage, utilstrækkelige, ubetydelige og bidrage til lavt selvværd.
Før i tiden var de fleste menneskers arbejdsopgaver klart definerede. Nu om dage er éns arbejdsopgaver ikke altid klart definerede, så det kan være svært at vide, hvornår man er helt færdig. Og det kan være svært at forudsige, hvor lang tid det vil tage at færdiggøre arbejdet.
Meget kontorarbejde er kendetegne ved, at man skal kunne arbejde sammen med mange forskellige i løbet af en dag. Og uanset, hvad man laver, kan det altid gøres: smartere, hurtigere, pænere, mere genialt osv., hvilket for mange betyder, at de ikke helt kan slippe arbejdet, når de har fri, så tænker de/vi videre i stedet for at give slip og fokusere på at slappe af og være sammen med familie og venner.
Stressmodel
Tegn på stress
(a) Kropslige (fysiske) symptomer, der kan være tegn på stress
– Diarré
– Forværring af kronisk sygdom
– Hjertebanken
– Hovedpine
– Hyperventilering
– Hyppig vandladning
– Hyppige infektioner
– Mavesmerter
– Nedsat potens og libido
– Rastløshed (øget energi niveau, svært ved at slappe af og forholde sig rolig), min tilføjelse
– Rysten på hænder
– Smerter
– Svimmelhed
– Søvnløshed
– Tics
KILDE: Bo Netterstrøm (2002): Stress på arbejdspladsen. Årsager, forebyggelse & håndtering. København: Gyldendals bogklubber, s. 20
(b) Psykiske symptomer, der kan være tegn på stress
– Angst
– Depression
– Følelse af udmattelse
– Følelseskulde
– Hukommelsesbesvær
– Indre uro
– Irritabilitet
– Koncentrationsbesvær
– Lav selvfølelse
– Nedsat humoristisk sans
– Rastløshed
– Springende tankegang (min tilføjelse)
– Tics (er noget nogle får, min tilføjelse)
– Træthed
– Ulyst
– Indesluttethed
KILDE: Bo Netterstrøm (2002): Stress på arbejdspladsen. Årsager, forebyggelse & håndtering. København: Gyldendals bogklubber, s. 20
Faktorer, der fremmer et dårligt arbejdsmiljø
1. Uklar arbejdsbeskrivelse (fx manglende stillings- og funktionsbeskrivelse.
2. For mange opgaver i forhold til antallet af medarbejdere, timer i døgnet.
3. For få ansatte.
4. Manglende kvalifikationer, kompetance i forhold til arbejdsopgaverne.
5. Mangelfulde fysiske arbejdsforhold (fx mangel på kontorer, ro, fortrolighed, træk, larm, dårlig udluftning, skimmelsvamp m.v.).
6. Klikkedannelse og bagtalelse af kollegaer
7. Hård og truende omgangstone.
8. Psykisk og/eller fysisk mobning.
9. Manglende empati og forståelse for medarbejdernes private problemstillinger.
10. Rigide arbejdsgange Bureaukrati.
11. Tekniske udfordringer – ”bøvl” (Computer, IT, telefoni og printer – fx hvis det ikke virker eller er ekstremt langsomt).
12. Lav indflydelse på egen arbejdssituation
13. Følelse af meningsløshed
14. Manglende forudsigelighed
15. Dårlig social støtte fra kollegaer og ledere
16. Manglende anderkendelse og belønning i forhold til indsatsen
Faktorer, der fremmer et godt arbejdsmiljø
1. Entydig stillings- og funktionsbeskrivelse
2. Passende mængde arbejdsopgaver
3. Passende tid og personaler afsat til arbejdsopgaverne
4. Passende balance mellem: Arbejdsopgaverne, Udfordringer (ikke for få – ikke for store) og
Kvalifikationer (faglige og personlighedsmæssige)
5. Gode fysiske faciliteter (lokaler, space, ro, varme og udluftning)
6. Imødekommende, hjælpsomme og velkvalificerede kollegaer
7. Anerkendelse (verbalt og økonomisk)
8. Mulighed for faglig udvikling (kurser og undervisning)
9. Mulighed for faglig sparring
10. Mulighed for defusing, debriefing og/eller supervision i det i det omfang det er relevant
11. At man føler, at der er en retfærdig aflønning af personalet og de privilegier, der er forbundet med
stillingen (fx funktions og kvalifikationstillæg, frirejser, tjenestebolig m.v..)
12. Indflydelse på egen tilrettelæggelse og løsning af egne arbejdsopgaver (herunder: hvordan og hvornår).
Det anbefales, at du først følger nedenstående link og læser det, der står om stresscoaching (7.4.).
Klik her!: STRESSCOACHING (3.12.)
