Kriseterapi (3.6.)

INDHOLD

– ORDFORKLARING (3.6.1.)
– Traume (3.6.1.1)
– Krise (3.6.1.2)
– Krisesamtaler/-terapi (3.6.2.)
– ALMINDELIGE REAKTIONER (3.6.3.)
– HVAD KAN DU SELV GØRE? (3.6.4.)
– PSYKISK FØRSTEHJÆLP (3.6.5.)
– Hvad kan du gøre for én, der er i en krisetilstand/har oplevet noget traumatisk? (3.6.5.1.)
– 4 ting man skal undgå – når man tilbyder psykisk førstehjælp (3.6.5.2.)
– HVORNÅR SKAL MAN SØGE PROFESSIONEL HJÆLP? (3.6.6.)
– DIAGNOSER RELATERET TIL TRAUMATISK OPLEVELSER (3.6.7.)
– Akut stresstilstand (3.6.7.1.)
– Akut belastningsreaktion (3.6.7.2.)
– Post traumatisk belastningsreaktion (3.6.7.3.)
– LITTERATURLISTE (3.6.8.)
– LINKS (3.6.9.)

ORDFORKLARINGER – definitioner (3.6.1.)

Traume (3.6.1.1.)

>>PSYKOLOGI rystende oplevelse der (ubevidst) virker skadeligt på en person længe efter at begivenheden er indtruffet; et ar i sjælen<<. KOPIERET fra: Ordnet.dk.

Krise (3.6.1.2.)

(a) >>vanskelig eller farlig situation hvor tingenes tilstand er forværret eller akutte problemer er opstået<<.   (b) >>vanskeligheder af åndelig art; psykiske problemer<<. KOPIERET fra: Ordnet.dk.

Krisebehandling/-terapi (3.6.1.3.)

>>(akut) psykologisk behandling af en person der har været ude for en rystende oplevelse<<

Traumatisk oplevelse – en krisetilstand (3.6.2.)

Når vi kommer ud for en traumatisk oplevelse, vil mange opleve, at de kommer i en krisetilstand. Og da, er det meget almindeligt, at vi reagere fysisk og psykisk på en lang række måder, som vi nu vil kikke nærmere på.

(I) Almindelige krisereaktioner (3.6.2.1.)

Det kan være hjælpsomt for én selv og andre omkring, at vide, hvad der kan være almindelige reaktioner, hvis man har været udsat for en voldsom traumatisk oplevelse. Derfor vil jeg nu beskrive dem nærmere.

Chokket

Choktilstanden vil typisk optræde inden for de første par timer helt op til et døgn.

Instinktivt reagere kroppen ved at hjertet slår hurtigt og pumper en masse adrenalin rundt i kroppen. Hvilket gør, at vi kan tænke og handle hurtigt. Nogle oplever svimmelhed og/eller kvalme. Mange beskriver det som om kroppen slår over på “autopilot”, at man bare handler.

Mange fortæller, at de synes det helevirker uvirkeligt, som om de er med i en dårlig film eller et mareridt, hvor de ikke kan vågne. Nogle oplever det som alt foregår i slow motion. Og andre beretter, at de føler det som om de er i en glasklokke. Nogle kan få ud-ad-kroppen-oplevelser, hvor de fx ser sig selv eller andre oppe fra. Dette er et eksempel på det man kalder dissociation. Der findes mange andre former for dissociation.

Efterreaktioner

Efter en uge og i løbet af den første måned vil de fleste opleve, at chokket gradvist har fortonet sig. Og at de med tiden oplever, at de har fået det bedre og accepteret, hvad der er sket. Forstået på den måde, at langt de fleste vil have erkendt, hvad der er sket og ikke søge at benægte eller fortrænge hændelsen. Nogle vil fortsat kunne have efterreaktioner som vi nu vil kikke på.

Almindelige tanker

Mange oplever, at deres tanker kører i ring, at de bliver ved med at spørge sig selv: Hvad er der sket?, Hvorfor skete det?, Skulle jeg have handlet anderledes?.

Dette at man igen og igen tænker på traumet gør, at mange vil have svært ved koncentrere sig, indlære, huske og problemløse. Dette er vigtigt at være opmærksom på, hvis man arbejde med farlige maskiner eller påtænker at køre bil. Derfor skal man aldrig lade en chokeret person arbejde med farlige maskiner eller selv køre bil, da der ellers kan opstå farlige situationer.

Mange får det man kalder påtrængende tanker (intrusioner) erindringer om det, der er sket. Og det kan opleves meget ubehageligt, at man igen og igen erindre sig de ubehaglige detaljer fra den traumatiske oplevelser. Det kan medføre, at nogle tror, at de er ved at blive skøre, når de igen og igen erindere sig det samme igen og igen selvom vedkommende måske har et ønske om at glemme alt det ubehagelige. Og det er meget almindeligt, at mange, der prøver at skubbe det ubehagelige ud af bevidstheden til gengæld oplever det som mareridt eller flashbacks. Det er noget som er fuldstændig almindeligt og normalt at man kan have sådanne efterreaktioner efter en traumatisk oplevelse.

Nogle prøver bevidst at tænker på noget andet, fordi det er for smertefuldt at tænke på traumet.

Erkendelse af, hvad der er sket

På et tidspunkt vil langt de fleste nå frem til erkendelse af, hvad der skete. De erkender det der er sket. Det var ikke en dårlig film eller et mareridt. Det der skete er sket og det har medført nogle smertefulde tab, matrielt, fysisk og psykisk. Og denne erkendelse kan udløse meget stærke følelsesmæssige reaktioner, fx i form af: Stor sorg, vrede, skyld- eller skamfølelse.

Éns erkendelse af, hvad der er sket kan svinge mellem uvirkelighedsfølelse, benægten og en nøgtern erkendelse af, hvad der er sket.

Selv om der har været flere til stede ved den traumatiske oplevelse, kan det godt være, at det er forskelligt det som de har hæftet sig ved, herunder rækkefølgen på begivenhederne m.m. Og de kan være nået frem til forskellige årsagsforklaringer. Og det kan blandt andet hænge sammen med, at man har været i chok og derfor måske ikke tænker og husker klart i forhold til det skete.

Der sker også at nogle oplever det som om de kan huske alt hvad der skete i slow motion og at de husker hver en detalje af hændelsesforløbet. Samtidig kan der være andre forhold vedr. hændelsen som man overhovedet ikke kan erindre sig.

Sansning (perception)

De sansemæssige erindringer kan opleves som særlig stærke inden for et sanseområde. Således kan erindringen om det sete opleves som særlig tydelige, eller lugten eller smagsoplevelsen kan huskes særlig tydeligt. Ligeledes med de andre sanser, kan nogle særligt huske de lyde der var under traumet eller de følesansninger de oplevede under traumet kan fremstå særlig tydeligt i ens hukommelse. Med andre ord, er der nogle, der har en oplevelse af, at de i usædvanlig grad kan se, høre, lugte, smage eller mærke det som de oplevede under selve traumet.

Flashbacks

Og nogle får egentlig flashbacks (dvs. at de oplever traumet som om de er tilbage i traumet, selv efter mange år efter hændelsen kan man få flashbacks. Flashbacksene kan i princippet opleves inden for alle sansninger (sansemodaliteter).

Livet passerer revy

I meget sjældne tilfælde beretter person, der har været i akut livsfare, at de oplevede det som om hele deres liv passerer revy i løbet af ekstrem kort tid. Nogle forskere mener, at det er fordi man desperat prøver at søge tilbage i sin livserfaring efter, en viden eller erfaring, der kan hjælpe en til at overleve i den nuværende konkrete livstruende situation.

Overvældes af mange forskellige følelser

Når den umiddelbare fare er overstået, vil mange blive følelsesmæssigt overvældet af forskellige følelser fx: Magtesløshed, hjælpeløshed, angst, ked-af-det hed, grådanfald eller vredesudbrud. Og kan svinge mellem den ene og den anden følelsesmæssige tilstand.

Almindelige kropslige reaktioner, kort efter den umiddelbare fare er drevet over

Ligeledes vil man kunne se mange forskellige kropslige reaktioner – umiddelbart efter faren er drevet over, fx: rysten over det hele, grådanfald, kropslige vredesudbrud i form af at råb, skrig, slag, spark eller at man kaster, smadre ting.

Lidt mere på tidsmæssig afstand af traumet oplever nogle, at de får kropslige symptomer i form af: Pludselig hjertebanken, muskelspændinger, trykke for maven, uforklarlig kropslig uro, stort besvær med at sove, og voldsom psykisk og fysisk træthed. Og man kan få tendens til at fare samen, hvis der sker det mindste uventede. Mange oplever at kroppen i en rum tid er i alarmberedskab, klar til at handle, hvis en ny lignende situationer skulle opstå.

Alle disse reaktioner kan virke skræmmende og fremmede for én, men det er almindeligt og normalt. Man kan betragte det som kroppens måde, at afreagere på, at komme af med den ophobet energi i kroppen på. Det er det man også kalder “overspringshandlinger”.

Andre kan reagere kropsligt ved at stivne, “fryse“.
Dette vil man typisk se, når folk har oplevet sig selv eller at andre er i livstruende situation. Der findes et meget kendt video klip fra 9/11, hvor de to tvillingetårne styrter sammen og der kommer en enorm sky af støv og murbrokker, der med stor fart nærmere sig. Og der er en, der bare stivner og kikker lamslået og handlingslammet, medens en anden hive vedkommende væk i sikkerhed. Det svarer til, når en harer stivner i lyskeglen fra en bil.

Man kan betragte denne reaktionsmåde som en hensigtsmæssig reaktion, som evolutionen har udviklet, der øger sandsynligheden for at individet (dyr eller menneske) overlever, ved at stivne frem for at handle i panik. Fx ved at forsøge at kæmpe mod en overmagt (et dyr eller mennesker), der er langt stærkere end én selv). Da er det bedre, at være passiv, “spille død” og vente med at reagere til, at der er en bedre chance for at flygte eller kæmpe mod overmagten. Men senere kan det give anledning til megen irationel skyld- og skamfølelse, hvis ikke man har kæmpet imod eller forsøgt at afbøde en ulykke/katastrofe i situationen, men måske instinktivt kun har fokuseret på ikke selv at komme til skade eller blot at overleve.

Almindelige adfærdsmæssige reaktioner

Mange reagere ved gentagende gange ryste på hovedet, gå rastløs omkring. Man kan også opleve, at nogle “fare forvildet rundt” eller løber fra stedet (fx efter et trafikuheld).

Andre kan blive fuldstændig handlingslammet, tavse og kikke med stivnet blik “ned i jorden”.

Reaktioner i forhold til omverden

Nogle bliver ligeglade med det som de tidligere interesserede sig for og gik op i. Og mange mister interessen for at være sammen med andre, hvorfor de kan have tendens til at isolere sig, hvilket kan forstærke følelsen af ensomhed som yderligere kan forstærkes, hvis ikke omgivelserne forstår én. Og hvis de er sammen med dem de plejer kan de virke fraværende i forhold til tidligere, før traumet. Nogle kan have behov for, at omgivelserne i et eller andet tager over i en overgangsperiode i forhold til praktiske opgaver og gøremål, hvis den traumeramte føler han/hun har mistet overblikket og ikke har energi og overskud til få styr på det.

Undgåelse

Det er karakteristisk, at mange forsøger at undgå alt, hvad der minder dem om traumet, det kan være steder, biler, fly, hunde, bygninger, geografiske steder, det kan også være bestemte personer, de forsøger at undgå. Da det kan trikke angst anfald og andre ubehaglige følelser og kropslige reaktioner kan blive reaktiveret. De kan også være bestemte ord, der trekker voldsom angst eller andre ubehagelige følelsesmæssige tilstande.

Nogen oplever at der bliver trekket flashbacks i bestemte situationer. Problemet med undgåelsesadfærd, at det kan sprede sig som ringe i vandet og blive flere og flere situationer, de prøver at undgå – hvilket kan invalidere deres liv og påvirke deres relationer til opmgivelserne negativt, bl.a. fordi omgivelserne kan bliver bange for at gøre eller sige noget forkert, så de får det dårligt.

Tidens gang

Med tiden vil langt de fleste opleve, at de traumet fylder mindre, de påtrængende tanker/erindringer, flashbacks og mareridtene aftager eller ophører. Og de vil blive i stand til at tale om traumet uden at blive ekstremt kropsligt eller følelsesmæssigt påvirket.

Såfremt de psykiske sår ikke heler af sig selv

Hvis man ikke rigtig mærker nogen bedring med tiden, fx 1-3 måneder, bør man opsøge professionel
hjælp, helst via en psykolog, der har forstand på traumer og kriser.

Mange tror man bare skal tale om problemerne og så går de over af sig selv. Det gælder nok for langt de fleste, men afhængig af traumets karakter, éns personlighed og hvad man har “med i rygsækken” – kan det at tale om det blot reaktivere traumet og forstærke symptomerne. I disse tilfælde bør man tale med en professionel, der har forstand på de forskellige symptomer og hvordan man bearbejde dem hensigtsmæssigt. Ikke mindst er det vigtigt, at vedkommende ved noget om, at få “ro på nervesystemet”.

Mange fortæller, at den traukatiske oplevelse grundlæggende har ændret deres personlighed. Eksempelvis kan de have mistet deres tidligere grundlæggende tillid til andre, tillid til dem selv eller til livet som helheld.
—

Hvad sker der psykologisk, hvis man udsættes for vold, fx et seksuelt overgreb?

Når man udsættes for noget uventet, grænseoverskridende og skræmmende, vil man typisk reagere:

TÆNKEMÆSSIGT: ved at bliver overvældet af katastrofetanker (angste tanker). Mange oplever, at de ikke kan tænke klart, som om tankerne står stille.

FØLELSESMÆSSIGT: ved at opleve voldsom: angst, Ked-af-det hed, magtesløshed, hjælpeløshed, vrede og/eller uvirkelighedsfølelse.

KROPSLIGT: ved at kroppens alarmberedskab går i gang – den forbereder sig på kamp eller flugt. man får:
(a) Hjertebanken
(b) trækker vejret hurtigere eller hyperventilere
(c) frigiver en masse stresshormoner
(d) Fysisk rastløse
(e) blodet trækker sig fra de små blodkar og bliver pumpet
ud til det store blodkar i arme og lår
(f) pupillerne udvider sig/nogle får tunnelsyn
(g) nogle oplever svimmelhed
(h) ryster
(i) voldsom trang til at lade vandet, kaste op eller får
(j) diarré og mange bliver

ADFÆRDSMÆSSIGT: vil man enten:
(a) flygte
(b) kæmpe
(c) udvise underdanig adfærd eller
(d) fryse / stivne / blive handlingslammet (”spille død” – undgå at handle i panik)
– specielt hvis man står over for en overmagt.

(4.0) HVAD KAN DU SELV GØRE – HVIS DU HAR VÆRET UDSAT FOR ET TRAUME

(1) Brug dit netværk. Personer du er tryg ved og har tillid til. Hold dig ikke tilbage m.h.t. at bede om hjælp til praktiske gøremål eller blot at bede dem lytte til din oplevelser, tanker og følelser.

(2) Fortæl om det, der skete, når du er parat til det. Hver gang man deler sine ubehagelige tanker, følelser, mareridt og flashbacks, så bearbejder du med dem og med tiden, vil de fade ud og fylde mindre. Og du vil ikke føle dig så ensom, hvis ikke du delte dem.

(3) Fortæl også når du har det dårligt. Andre kan ikke nødvendigvis læse dine tanker og følelser. Og hver gang du fortæller om hændelsen/-erne bearbejder du den. Og med tiden vil det fylde mindre og være knapt så smertefuldt. Dog kan det også være vigtigt, gradvist at lukke ned for oplevelsen og gradvist begynde, at fokusere på nuet og fremtiden. Man kan lære meget af børn, der er ofte er gode til at skifte mellem at være kede af det og lege, kede af det og lege. Og med tiden vil de opleve, at den voldsomme følelsesmæssige og kropslige reaktioner som regel fader ud.

(4) Brug evt. professionelle hjælp, hvis du har mulighed for det. En samtale med fx: En psykolog, præst, sygeplejerske, læge eller socialrådgiver, kan hjælpe dig til at få sammenhæng i dine oplevelser, tanker og følelser. Og langt de fleste, vil med tiden få det bedre psykisk og fysisk.

(5) Acceptér din reaktioner. Efter en voldsom hændelse vil man ofte opdage nogen nye sider af sig selv som man ikke kendte, at man havde. Det kan opleves som om du har mistet ”styringen” med dit liv. Følelser kan være mere overvældende. Kroppen kan reagere med fysisk smerter, gener og uro m.m..

(6) Lær din tilstand at kende. Din læge/psykolog kan hjælpe dig med at forklare dine symptomer og give dig råd til at håndtere dem.

(7) Følg den medicinske behandling (hvis du har fået ordineret noget). Stop ikke på egen hånd, får du har drøftet det med din læge.

(8) Undgå euforiserende stoffer og alkohol i større mængder. Det kan hindre behandlingen i at lykkedes og øge risikoen for flere symptomer.

(5.0) PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Vigtige fokusområder i forbindelse med psykisk førstehjælp:

Følelsesmæssig støtte

Omsorg og støtte fra mennesker som vedkommende har tillid til. Én, der har tid og overskud til at lytte og tale med vedkommende.

Information

Hjælpe med at ”bringe orden i kaos” er en vigtigt, når man taler psykisk førstehjælp.
Informere om, hvad man faktuelle forhold ved det som hændt. Det er vigtigt, at det man informerer om og måden man gør det på er tilpasset den/de ramtes psykiske tilstand, alder m.v..

Praktisk hjælp

Kan dreje sig om mange forskellige ting, der kan være uoverskuelige for den kriseramte, fx
sørger for: at man flytter sig fysisk fra stedet, hvis det er farligt, at opholde sig der, læ, afskærmning, væske, mad, varme, telefoniske opkald til familie, pårørende, sørger for at vedkommende ikke betjener farlige maskiner eller selv kører alene hjem osv.
KILDE: ledende psykolog Anders Korsgaard Christensen og psykiater Christian Simonsen (2001+)

————

4 ting man skal undgå – når man tilbyder psykisk førstehjælp

Det er vigtigt, der er tale om en støttende samtale, så man skal lade være med at igangsætte:

(1) En afdækkende samtale

(2) Indsigtsgivende samtale

(3) Tolkninger

(4) Kritik af det som vedkommende måtte have gjort/ikke gjort

KILDE: Sigurd Benjaminsen, red. (2015).

Psykisk førstehjælp = støttende samtale

HOVEDFORMÅLET – når man tilbyder psykisk førstehjælp er:

Nedbringe den mentale og autonome hyperarousal med generaliseret angstsymptomer. Sagt på en anden måde NEDSÆTTE DET PSYKISKE ALARMBEREDSKAB og få RO PÅ NERVESYSTEMET. Og MINDSKE FOREKOMSTEN AF ANGSTSYMPTOMER.

Forskerne mener at kunne fastslå at langvarig hyperarousal øger risikoen for PTSD.

”Førstehjælperen” skal søge at være:
(a) Lyttende
(b) Støttende
(c) Empatisk
(d) Udstråle ro og
(e) personlig nærvær samt
(f) Orientering mod praktiske forhold, der er væsentlige i den konkrete situation.

Nogle har tendens til steoreotypt, at genfortælle traumet, hvilke kan være med til at forværre den akute belasningstilstand og cementere indtrykkene i hukommelsen, hvorfor det kan være gavnligt om man kan aflede vedkommende fra dette.

KILDE: Sigurd Benjaminsen, red. (2015).
————-

Det er ikke sikkert, at du føler dig helt som før, fordi oplevelsen ofte medfører eksistentielle tanker om, hvad meningen med livet er – nogle bliver mere alvorlige og føler, at andre mennesker virker overfladiske, imens andre oplever, at de er blevet bedre til at skelne mellem ligegyldige ting og hvad der er vigtigt i livet.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Efterreaktionerne kan være meget smertefulde og langvarige for nogle. De kan have svært ved at finde tilbage til livet og overskue daglige gøremål.

Nogle mister basal tillid til andre mennesker og til livet som sådan.

Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis du ikke oplever bedring inden for en måned, eller hvis du er stærkt plaget af efterreaktionerne.

Du kan fx henvende dig til en privatpraktiserende psykolog, der har forstand på krisetilstande. Alternativt kan man henvende sig til åben rådgivning, Tusaannga (telefonrådgivning) eller sundhedsvæsnet (der er døgnbemandet). De kan bl.a. vurdere om det er relevant at viderehenvise dig til Psykiatrisk område. De har også psykologer tilknyttet.

DIAGNOSER RELATERET TIL ALVORLIGE PSYKISKE TRAUMATISKE OPLEVELSER

I det følgende kan du læse om forskellige udvalgte diagnoser, der kan komme på tale efter et eller flere alvorlige traumer.

Akut stressforstyrrelse

Akut Stressforstyrelse
Acute Stress Disorder (ASD) betegner de akutte belastningsreaktioner, som varer i mindst to dage og max. 4 uger (herefter overgår man til PTSD-diagnosen).

43.0 Akut belastnings-(stress-)reaktion

A: Udsættelse for exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (af katastrofekarakter)
B: Umiddelbart (inden for 1 time) efterfulgt af symptomer
(1) symptomer som ved generaliseret angsttilstand
(2) (a) Tilbagetrukkethed
(b) Bevidsthedsindsnævring
(c) Desorientering
(d) Vrede eller verbal aggressivitet
(e) Fortvivlelse eller håbløshed
(f) Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
(g) Ubehersket og overdreven sorgreaktion, i forhold til kulturelle baggrund

Tilstand vil almindeligvis fortage sig i løbet nogle timer eller 2-3 dage. Såfrem tilstanden vare ved udover de 2-3 dag bør man overveje en anden diagnose. Der kan også optræde delvis manglende erindring (amnesi)af den traumatiske oplevelse, evt. af hele hændelsen. Såfremt disse symptomer vare ved, bør man overveje at ændre diagnosen til: F44.0.

F43.00 Let
F43.01 Moderat
F43.02 Svær

Særligt for den akutte belastningsreaktion er, at følelsen af uvirkelighed er dominerende. Det ses som:
• reduceret opmærksomhed
• forandret oplevelse af omgivelserne
• forandret oplevelse af sig selv
• hukommelsestab
• en følelse af adskilthed fra andre
• manglende følelsesmæssig reaktion
Posttraumatisk Stress

F43.1 Postraumatisk belastnings- (stress-)reaktion (PBR)

PBR er parallelt til det amerikanske diagnosesystems DSM-systemets betegnelse, kaldet: PTSD = Post Traumatisk Stress Disorder).

 
A: Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)

 
B: (1) Tilbagevendende genoplevelse af traumet i >>flashbacks<<, påtrængende erindringer eller mareridt eller (2) stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.   C: Undgåelse af alt, der minder om traumet.   D: (1) delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse eller (2) vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mere el. lig med 2 af følgende: (a) ind- eller gennemsovningsbesvær (b) irritabilitet eller vredesudbrud (c) Koncentrationsbesvær   Posttraumatisk Stressforstyrelse (PTSD) er en alvorlig belastningsreaktion. Det er afgørende for din livskvalitet, at du søger hjælp, hvis du efter en måned kan genkende flere af disse symptomer: • Du genoplever begivenheden gentagne gange i drømme, i flashbacks, i dine tanker, følelser eller kropslige fornemmelser. • Du føler eller opfører dig nogle gange som om begivenheden sker igen her og nu. • Du bliver følelsesløs over for omverdenen eller har svært ved at mærke bestemte følelser. • Du kan ikke se en fremtid for dig (karriere, ægteskab, børn, alderdom). • Du bliver voldsomt angst, hvis noget minder dig om oplevelsen. • Du reagerer fysisk (ryster, får hjertebanken), hvis noget minder dig om oplevelsen. • Du undgår bestemte ting (tanker, steder, personer, handlinger), der minder dig om oplevelsen. • Du føler dig angst og er hele tiden i alarmberedskab; du har svært ved at sove, kan ikke koncentrere dig, bliver let forskrækket, er irritabel eller har nogle voldsomme vredesudbrud. • Du har svært ved at huske vigtige dele af begivenheden. • Du har ikke længere lyst til at deltage i aktiviteter, som du før kunne lide, og du føler dig fjern/fremmed i forhold til andre mennesker. • Du har svært ved at fungere i sociale sammenhænge, i dit job eller lignende vigtige områder i dit liv. Har du nogle af disse symptomer, er det vigtigt, at du fortæller det til nogen – også selvom det er lang tid siden det skete og dine nærmeste tror, du er kommet over det. Du kan teste dig selv i folderen Kender du en, der har været udsat for en voldsom oplevelse? - download folder (.pdf). Læs mere på siden råd og vejledning, som beskriver, hvad du selv kan gøre, og hvordan du får professionel hjælp. ---------------

Links

Klik her!: PSYKISKE EFTERREAKTIONER EFTER TRAUMATISKE OPLEVELSER (FRA SDU)

Klik her!: HVAD KAN DU SELV GØRE EFTER EN TRAUMATISK OPLEVELSE (FRA SDU)

Klik her!: HVAD KAN PÅRØRENDE GØRE FOR HJÆLPE EN TRAUMATISERET (FRA SDU)

Litteraturliste