Supervision (5.)

INDHOLD – Supervision

– Hvad kan jeg tilbyde? (5.1.)
– Hvad er supervision og hvad er formålet? (5.2.)
– Hvad skal supervision ikke bruges til? (5.3.)
– Hvor længe har jeg superviseret? (5.4.)
– Hvem har jeg superviseret? (5.5.)

Hvad kan jeg tilbyde? (5.1.)

Jeg tilbyder såvel individuel supervision som gruppesupervision.

Hvad er supervision og hvad er formålet? (5.2)

Jeg opfatter supervision som noget, der befinder sig i spændingsfeltet mellem undervisning, træning og psykoterapi, hvor formålet er, at supervisanden/-erne skal have et trygt rum, hvor de kan dele deres tanker og følelser relateret til deres arbejde. Så de bliver bedst muligt klædt på til at varetage deres arbejde mest hensigtsmæssigt og professionelt – under de givne vilkår.

Et andet vigtigt formål er at bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø, forebygge stress og udbrændthed. Hvilket forhåbentligt kan medvirke til at mindske personaleflowet. Dermed bidrage til at styrke arbejdskulturen, som i sidste ende er til gavn for borgerne, der modtager psykologisk behandling.

Jeg tilbyder først og fremmest sagssupervision (dvs., hvor der er fokus på konkrete sager, hvor hovedformålet at fokusere på det som supervisanden har et ønske om), men i det omfang supervisanden har et ønske om at vi skal fokusere på personlige følelsesmæssige reaktioner, modoverføring er jeg naturligvis også indstillet på dette.

Supervision har også til formål, at pege på blinde vinkler som supervisanden ikke er opmærksom på. Eksempelvis teoretiske forståelsesrammer af det der udspiller sig, alternative tilgange til problemstillingerne. Evt. pege på retningslinjer og instrukser på området eller juridisk forhold, fx behandlernes skærpede underretningspligt.

Min tilgang til supervision har været en blanding af elementer fra: Systemisk, kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk og eksistentiel psykoterapi.

Jeg kan også finde på kort at at psykoedukere i teoretisk forståelsesrammer eller konkrete teknikker og metoder som kan være relevante for supervisanden at beherske i forhold til den problemstilling, som han/hun ønsker vi har fokus på.

Hvad skal supervision ikke bruges til? (5.3.)

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at når man er til gruppesupervision, så er det ikke meningen, at man skal udstille sig selv følelsesmæssigt over for sine kollegaer.

Jeg har enkelte gange oplevet, at nogle har troet at gruppesupervionen skulle bruges til at kritisere ledelsen eller enkeltpersoner. Og i sådanne tilfælde har jeg måttet stoppe det og henvist til, at det er noget man må drøfte med sin nærmeste leder eller tillidsperson.

Enkelte gange har jeg oplevet at personale har fået reaktiveret svære traumer fra deres private liv. Og som ikke er blevet ordentligt bearbejdet. I sådanne tilfælde vil jeg anbefale individuelle samtaler med undertegnede eller en anden psykolog, hvor dette kan tages op.

Hvor længe har jeg superviseret? (5.4)

Jeg har det meste af mit arbejdsliv (ca. sidste 25 år) fra tid til anden superviseret tværfagligt personale og psykolog kollegaer, såvel individuelt som grupper med op til 9 deltagere pr. hold.