Under dette faneblad kan du finde forskelligt materiale vedr. depression.
INDHOLD
– Ord, der ofte associeret med depression (7.3.1.)
– Hvad er depression? (7.3.2.)
– Depressionsdiagnoser (7.3.3.)
– Depressionsteorier (7.3.4)
– Hvad kan man selv gøre, hvis man er depressiv? (7.3.5.)
– Hvad kan pårørende gøre for at hjælpe en depressiv? (7.3.6.)
– Links (7.3.7.)
– Litteratur (7.3.8)
Ord, der ofte associeres med depression (7.3.2.)
“Alt er sort” – bipolar – blanke øjne – blues – blå periode – begrædelig – depressiv – depressiv forstemt – elendig – fødselsdepression – grædende – grådkvalt – forstemt – forsænket stemningsleje – grådkvalt – grådlabil – håbløs – indelukket – isolere sig fra omgivelserne – “nede i kulkælderen” – ked-af-det hed – kummerfuld – langsomme bevægelser – langsom – Manio-depressiv – motorik – lavt energi niveau – let til tårer – mandlig depression – melankolsk – mistrøstig – “nede i en bølgedal” – nedtrykt – nedslået – negative forudsigelser – negative kognitive forvrængninger – negative tanker – selvbebrejdende – selvopfyldende profetier – sorgfuld – sortseer – sortsyn – stakkel – sørgelig – sænket stemningsleje – traurig -trist – trækker sig fra andre – træt – trøstesløs – tårevædet – ynkelig – ulykkelig – vemodig
Hvad er depression? (7.3.2.)
Depression er en diagnose man bruger til betegne en psykisk tilstand, der er kendetegne ved en lang række symptomer.
Kernesymptomerne er:
– Nedtrykthed
– Nedsat lyst eller interesse
– Nedsat energiniveau eller øget træthed.
Andre ledsagende symptomer kan fx være:
– Nedsat selvtillid eller selvfølelse
– Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
– Tanker om død eller selvmord
– Koncentrationsbesvær og vanskeligt ved at tænke klart.
– Fysisk urolig, rastløs eller hæmning, hvilket vil sige, at man er initiativ løs, passiv, evt. stivnet mimik. Ved svær depression, ses ikke sjældent, at motorikken er ekstremt langsom. Og talen kan også være meget langsom sammenlignet med, når vedkommende er i neutralt eller godt humør.
– Søvnforstyrrelser, fx problemer med at falde i søvn, mange opvågninger eller tid opvågning
– Ændret appetit (vægt), fx manglende lyst eller trang til at spise eller det modsatte, at man konstant er sulten og “trøstespiser”.
Almindeligvis taler man om grader af depression<, henholdsvis: Let, moderat og svær depression.
Det kan være vigtigt at understrege, at depression er mere end blot at være midlertidig ked-af-det. Det er en psykisk tilstand, der er meget pinefuld og yderst konsekvens kan være dødelig. Forstået på den måde, at nogle depressive begår selvmord.
Depressionsdiagnoser (7.3.4.)
Inden for psykiatri har man 2 diagnosesystemer. DSM-systemet, der er det amerikanske og ICD-systemet som udarbejdes af WHO. I Danmark og Grønland bruger man stadig ICD-10, medens mange andre lande er gået over til ICD-11.
Nogle af de diagnoser man benytter inden for ICD-systemet, rettere sagt ICD-10, hvor der en indgår noget med depressive symptomer er nedenstående:
– F00.x3 Organisk (incl. symptomatiske) psykisk lidelser, med depressive symptomer
– F03.x3 Demens med depressive symptomer
– F06.32 Organisk depressiv sindslidelse, depressiv type
– F25.1 Skizoaffektiv psykose
– F31.3 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t. depression af lettere eller moderat grad
– F31.4 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t. svær depression uden psykotiske symptomer
– F31.5 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t. svær depression med psykotiske symptomer
– F32 Depressiv enkeltepisoder
– F32.1 Depressiv enkeltepisode af moderat grad
– F32.2 Depressiv enkeltepisode af svær grad uden psykotiske symptomer
– F32.3 Depressiv enkeltepisode af svær grad med psykotiske symptomer
– F32.9 Depressiv enkeltepisode, uspecificeret
– F33 Tilbagevendende (periodisk) depression
– F34.0 Cyklothymi (vedvarende stemningsuligevægtig eller stemningssvingninger med hyppige depressive og hypomane episoder)
– F34.1 Dysthymi (en kronisk forstemningstilstand af depressiv type af flere års varighed)
– F34.10 Depressiv personlighedsforstyrrelse
– F41.2 Lettere angst-depressionsstilstand
– F43.20 Depressiv reaktion, kortvarig
– F43.20 Depressiv reaktion, længerevarende
– F43.22 Blandet angst-depressions reaktion
– F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion (hvor der ofte er angst og depression tilstede)
– F92.0 Depressiv adfærdsforstyrrelse
Derudover ser man depression efter fødsler og kalder dem så fødselsdepression, hvis de opstår inden for det første halve år efter fødslen. Man taler også om såkaldt “mandlig fødselsdepression“.
Forskningen har vist at der er personer, der lider af temporallapsepilepsi er langt mere tilbøjelige til også at lide af angst og depression end andre grupper.
Depressionsteorier(7.2.5.)
Der findes ufattelige mange forskellige teorier om årsagen til depression. Af plads hensyn vil jeg blot kort beskrive nogle af de mest kendte teorier:
EVOLUTIONS TEORI
EVOLUTIONS TEORI: Depressive tilstande opstod som et værn mod at konflikter i grupper skulle eskalere til fysisk vold eller udstødelse, hvorved gruppen havde større chance for at overleve. Forstået på den måde, at var der to eller flere i en gruppe, der var uenige om et eller andet – var det bedst for gruppen, at den ene part opgav, blev passiv og resignerede frem for at kæmpe imod. Forestillede man sig, at konflikterne fortsatte og de eskalerede, kan man let forestille sig, at der var en større risiko for fysisk skade, handicaps, og død eller opsplitning af gruppen og en mindre chance for at den ville overleve i tilfælde af en nabostamme eller rovdyr angreb eller hvis gruppen blev ramt af sygdom.
TEORI OM VINTERDEPRESSION
TEORI OM VINTERDEPRESSION. En anden teori går på, at det er bedst at forholde sig passiv og rolig, når det er mørketid, for hvis man er aktiv i mørket risikere man at være et let bytte for rovdyr og evt. nabostammer. Er man depressiv, som bl.a. er kendetegne ved at nedsat energi niveau, initiativløshed og passivitet og nedsat appetit, så sparre man også på sit energiforbrug, dvs. man behøver ikke spise og drikke så meget som når man er aktiv og kører i højeste gear.
INDLÆRT HJÆLPELØSHED
INDLÆRT HJÆLPELØSHED. Martin Seligman har på baggrund af dyreforsøg udviklet en teori om, at dyr og mennesker kan lære indlært hjælpeløshed. Fordi man har været i nogle situationer, hvor man har lært det ikke hjælper at kæmpe imod. Det er bedre at opgive på forhånd og herved sparre energi og undgå skader på sig selv eller andre gruppemedlemmer, hvilket ville øge risikoen for, at gruppen klarede sig dårligere fremadrettet. Se nedenstående video:
Klik her!: FILM OM SELIGMAN’S KENDTE FORSØG VEDR. INDLÆRT HJÆLPELØSHED
KOGNITIV TERAPI
KOGNITIV TERAPI taler om, at depression skylde fejlslutninger, kognitive forvrængninger, selvopfyldende profetier, negative leveregler og negative kerneantagelser. Der afstedkommer negative følelser og uhensigtsmæssig adfærd. Der alt i alt kan føre til depression.
BIOLOGISKE TEORIER
BIOLOGISKE TEORIER. Der findes et hav af forskellige teorier om, at depression skyldes biokemiske ubalancer i forskellige neurotransmittere i hjernen.
ARVELIGE TEORIER
ARVELIGE TEORIER. Der forskellige teorier om, at nogle genetisk arver en større tilbøjelighed til at blive depressiv sammenlignet med andre. Mange forskere heller til, at det specielt gør sig gældende i forhold til bipolar affektive sindslidelser (tidl. benævnt manio-depressive personer).
TRAUMATISKE OPLEVELSER, MISRYKT I BARNDOMMEN OG UNGDOMMEN
menes at kunne disponere for udvikling af depression.
SØVNFORSTYRRELSE. Nogle mener, at vise former for depression skyldes en søvnforstyrrelse.
ALVORLIG FYSISKE SYGDOMME
har vist sig at kunne udløse depression.
ALKOHOL OG ANDRE PSYKOAKTIVE STOFFER
ALKOHOL OG ANDRE PSYKOAKTIVE STOFFER har vist sig at kunne udløse depression.
TAB (reelle og symbolske)
TAB (reelle og symbolske). Fx i forbindelse med dødsfald, seperation/skilsmisse, fysisk/psykisk sygdom, pådragelse af handicaps, afskedigelse, domfældelse og fængsling, æreskrænkelser, status tab m.m.
STORE LIVSÆNDRINGER
STORE LIVSÆNDRINGER. Fx: flytning, graviditet og fødsel og pensionering.
KONFLIKTER
KONFLIKTER. Fx i familien, vennegruppen, i skolen, på uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen.
D
HJERNESYGDOMME. Fx i forbindelse med bestemte former for epilepsi og nogle former for apopleksi kan også udløse depression.
UNDERERNÆRING kan også udløse depression.
—-
• Depression i familien (arvelighed)
• Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen
• Alvorlig fysisk sygdom
• Alkohol – eller andet misbrug
• Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse)
• Livsændringer (flytning, barsel, pensionering)
• Konflikter (i familien, på arbejdet)
• Langvarig stress
• Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin, hormoner)
—-
En særlig udbredt teori taler om at vil alle i et eller andet omfang er underlagt en STRESS-SÅRBARHEDS-MODEL, der under de “rigtige omstændigheder”, “Den perfekte storm” vil udløse en depression, depressiv tilstand.
SVINGENDE BLODSUKKER kan også medføre depression, både for højt og for lavt blodsukker associeres med depression.
Grader af depression (7.3.5.)
Links til relevante sider om depression (7.1.9.)
Klik her!: BEDRE PSYKIATRI’S SYN PÅ DEPRESSION
Klik her!: BEDRE PSYKIATRI’S RÅD TIL PÅRØRENDE TIL ÉN, DER ER DEPRESSIV
Klik her!: DEPRESSIONSFORENINGENS SYN PÅ DEPRESSION
Klik her!: HEADSPACE’S SYN PÅ DEPRESSION
Klik her!: PATIENTHÅNDBOGENS’S SYN PÅ DEPRESSION
Klik her!: PSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND’S SYN PÅ DEPRESSION
Klik her!: PSYKIATRIFONDEN’S SYN PÅ DEPRESSION
Klik her!: SINDS’S SYN PÅ DEPRESSION
Klik her!: LÆGEHÅNDBOGEN’S SYN PÅ DEPRESSION
Arbejdsskemaer (7.2.6.)
Litteraturhenvisning vedr. depression (7.1.10.)
Hvis du vil vide mere, så er der masser af mulighed for, at fordybe sig i emnet, jf. nedenstående litteraturliste.
Litteratur vedr. depression (7.2.?.)
Addis, Michael E. & Martell, Christopher R. (2011): Overvind depression. Et skridt ad gangen. Ved at ændre vaner kan du forbedre dit liv. København: Dansk Psykologisk Forlag (265 sider).
Andreassen, Jan & Stevnhøj, Anna Louise (2003) Beretninger om depression. Gads Forlag (133 sider).
Ammitzbøll, Janni; Gullestrup, Lise; Lindved, Kirsten; Madsen, Svend Aage; Videbech & Vinter, Merethe (2012):
Fødselsepression – der er hjælp at få. Frederiksberg C: Bogforlaget Frydenlund (263 sider).
Bech, Per, Hovedredaktør (1997): Depressionssygdommen og dens behandling. Depressionssygdommen set med lægernes øjne. København: PsykiatriFondens Forlag (155 sider).
Gerlach, Jes; Sumbundu, Antonia & Søefeldt, Majken Blom (red.) (2010): Depression – og hvad du selv kan gøre, 2. udg. 1.oplag. København: PsykiatriFondens Forlag (164 sider).
Gerlach, Jes(red.) (2006): Depression. Symptomer, årsager og behandling. København: PsykiatriFondens Forlag (313 sider).
Gilbert, Paul (2008): At overvinde depression. En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi. Århus: Forlaget Klim (348 sider)
Greenberger, Dennis & Padesky, Christine A. (2008): Følelser med fornuft. At styre hvad du føler ved at styre hvad du tænker. Århus: Forlaget KLIM (202 sider)
Gullestrup, Lise & Terp, Merete Terp (2008): Fødselsdepression. PsykiatriFondens Forlag (176 sider).
Larsen, Hans-Erik, Redaktion (1999): I sort – en debatbog om depression. Danmark: Lindhardt & Ringhof (250 sider).
Madsen; Jørgen Due; Bramsen, Jette; Holton, Lise-Mette & Øibakken, Randi (2008): Kognitiv adfærdsterapi ved depression. Manual til gruppebehandling. København: Dansk Psykologisk Forlag (86 sider).
Larsen, Jens Knud. Redigeret af: Munk-Jørgensen, Povl & Bolwig, Tom G. (2001): Depressionssygdommen – fra vidneskab til klinisk praksis. Munksgaard Bogklubber (264 sider).
Dansk psykiatrisk selskab, Region hovedstadens psykiatri (NKR) (2020): Vanskeligt behandlelig depression (58 sider).
Sundhedsstyrelsen (2019): Non-farmakologisk behandling af depression (NKR). (67 sider).
Sundhedsstyrelsen (2016): National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af depression. (81 sider).
Videbech, Poul (2020): Hvad er depression? Bliv klogere på årsager, behandling og forebyggelse.Roskilde: FADL’s Forlag (292 sider).
