INDHOLD
– Ord der ofte er associeret med ADHD (7.1.1)
– Hvad betyder ADHD (7.1.2.)
– Hvad betyder hyperkinetiske forstyrrelser? (7.1.3.)
– Hvad betyder ADD (7.1.4.)
– Hvad er årsagen til ADHD og ADD? (7.1.5.)
– En video fra ADHDforeningen om ADHD, selvskade og misbrug (7.1.6)
– Hvad kan en psykolog hjælpe med? (7.1.7.)
– Medicinsk behandling af ADHD og ADD (7.1.8.)
– Man kan godt have flere diagnoser samtidig (7.1.9.)
– Vi lever i et moderne industri- og informationssamfund (7.1.10.)
– Korte videoer om ADHD og ADD (7.1.11.)
– Links til sider vedr. ADHD og ADD (7.1.12.)
– Litteraturliste (7.1.13.)
Ord, der ofte er associeret med ADHD (7.1.1.)
– Adfærdsvanskelig – bølleagtig – bøllet – DAMP (gammeldags udtryk) – fræk – “hænger i gardinerne” – hyperaktiv – “ild i rumpet ten” – “kravler på væggene” – kropumulig – lømmelagtig – næbbet – nærgående – næsvis – “på gale veje” – uhøflig – umulig – uregerlig – utidig.
Hvad betyder ADHD? (7.1.2.)
ADHD er en engelsk forkortelse for en neuro psykiatrisk diagnose i følge det amerikanske DSM-diagnosesystem. En såkaldt udviklingsforstyrrelse. ADHD har efterhånden vundet indpas blandt fagfolk og i dagligdagssproget.
Attention (da.: Opmærksomhed)
Deficit (da.: Underskud)
Hyperaktive (da.: Hyperaktivitet)
Disorder (da.: Forstyrrelse).
I WHO’s diagnosesystem, ICD-10 som man bruger i Grønland og Danmark (flere lande er gået over til ICD-11) bruger man en anden betegnelse end ADHD (men den er ikke rigtig slået igennem i dagligdagssprog og blandt fagfolk), der stort set dækker det samme, nemlig F90.0 Hyperkinetiske forstyrrelser.
Hvad betyder Hyperkinetiske forstyrrelser? (7.1.3.)
Det, der overordnet er karakteristisk for personer, der lider af en hyperkinetisk forstyrrelse eller ADHD er, at de har besvær med:
(a) Koncentration og opmærksomhed
– at styre deres opmærksomhed, specielt, hvis det drejer sig om noget de ikke er motiveret for
– at fastholde opmærksomheden ved detaljer med mindre, det er noget de er ekstremt optaget af
– at fastholde opmærksomheden i forbindelse med leg, opgaveløsning i forbindelse med skolegang, en uddannelse eller arbejdsrelateret
– at fastholde opmærksomheden, når nogen taler til dem. For andre kan det virke som om, at de ikke gider at høre efter
– Har vanskeligt ved at strukturere og planlægge fremadrettet (såkaldt problemer med eksekutivfunktioner) arbejde og/eller fritidsaktiviteter på en hensigtsmæssig måde
– at fastholde opmærksomheden i længere tid, hvilket kan afstedkomme at de kan have svært ved at følge en længere instruks eller færdiggøre opgaver de er påbegyndt.
– holde fokus på en opgave og er lette at distrahere, fx hvis der er lidt støj i baggrunden eller andre former for ydre stimuli. Derfor vil mange, der lider af ADHD ofte have gange i mange forskellige projekter som de ikke får gjort færdig til tiden eller aldrig.
– huske i forbindelse med skolearbejde, uddannelse, dagligdagsaktiviteter og arbejdsrelaterede opgaver. Og kan således glemme skriveredskaber bøger, sportstøj, aftaler m.m.
– Mange døjer også med en dårlig tidsfornemmelse. Og kan derfor have svært ved at fornemme hvor lang tid, der er gået. Eller vurdere, hvor lang tid en given opgave ca. vil tage.
(b) Hyperaktivitet
– Uro i hænder, fødder, svært ved at sidde stille.
– Tendens til at forlade sin plads, fx i en skoleklasse eller i forbindelse med spisning.
– Specielt blandt børn og unge, vil man se en tendens til at løbe, klatre og farer omkring, hvilket på andre kan virke upassende eller uopdragent.
– Ekstrem tilbøjelighed til konstant at være motorisk urolig, hvilket kan virke irriterende og generende på andre, der forsøger at samle sig om noget eller blot ønsker at slappe af.
(c) Impulsivitet
– Tendens til at svare før spørgsmålet er afsluttet.
– Vanskeligt ved at vente til, at det er éns tur.
– Afbryder konstant og fylder meget.
– Taler meget og mangler situationsfornemmelse, fornemmelse for andre, der er til stede, deres ønsker og behov. Sådan kan andre ofte opfatte én, der lider af ADHD.
(d) Debutalderen for ovenstående symptomer er som regel synlige før 7 års alderen
(e) Forstyrrelserne skal ses på tværs af skole, hjem og i forbindelse med en klinisk undersøgelse
(f) Forstyrrelserne skal forårsage betydelige vanskeligheder og problemer socialt, i skole/uddannelsesinstitution eller på en arbejdsplads
(g) Ovenstående symptomer må ikke skyldes andre diagnoser, så som: F30-F39 (affektive sindslidelser), F40-41 (angsttilstande) eller F84 (gennemgribende udviklingsforsyrrelser)
Ord, der ofte er associeret med ADD (7.1.1.)
– “De stille piger” – falder i med tapetet – falder i staver – ukoncentreret – fraværende – siger aldrig noget – lav selvtillid – “ikke rigtig til stede” – lav selvværd – svært ved at gøre sig gældende – lavt energi niveau – sløv –
Hvad betyder ADD? (7.1.4.)
ADD er en engelsk forkortelse for en neuro psykiatrisk diagnose. En såkaldt udviklingsforstyrrelse. En betegnelse, der benyttes i det amerikanske DSM-diagnosesystem. ADHD har efterhånden fundet indpas blandt fagfolk og i dagligdags sprogbrug.
Attention (da.: Opmærksomhed)
Deficit (da.: Underskud)
Disorder (da.: Forstyrrelse).
Kort sagt ADD er en neuropsykiatrisk lidelse. En såkaldt udviklingsforstyrrelse, der minder meget om ADHD, men uden at hyperaktivitet er et problem for vedkommende.
Hvad er årsagen til ADHD og ADD (7.1.5.)
Der er forskellige teorier om årsagen til ADHD og ADD.
De fleste peger på, at det skyldes udviklingsforstyrrelser, der påvirker hjernens udvikling.
Nogle mener det skyldes arvelige forhold, der gør at hjernen udvikler sig anderledes en såkaldt neurotypiske hjerner.
Nogle forskere peger på, at det kan skyldes moderen under graviditeten har drukket alkohol eller andre påvirkninger fra miljøet.
En del med ADD og ADHD udvikler selvskade og misbrug af psykoaktive stoffer (7.1.6.)
Her en video fra ADHDforeningen, hvor unge fortæller deres historie om ADHD og misbrug:
Klik her!: VIDEO FRA ADHD-FORENINGEN
Hvad kan en psykolog hjælpe med, hvis man lider af ADHD/ADD? (7.1.7.)
En psykolog kan hjælpe dig med:
(1) Udredning, diagnostisering (OBS! Dette er noget en psykiater også kan. Mange ønsker selv at stå for udredningen, hvis de skal udskrive medicin.).
(2) Psykoedukation (dvs. undervise dig i symptomer og problemer, der kan være knyttet til ADHD eller ADD.).
(3) Stresshåndtering.
(4) Træning i opmærksomhedsstyring/mestringsstrategier.
(5) Psykoterapi rettet mod de mange forskellige psykologiske problemstillinger, der selvsagt kan opstå som følge af ADHD eller ADD. Eksempelvis stress, lavt selvtillid, lav selvværd og relationsproblemer.
Man skal være opmærksom på, at der findes grader af ADHD og ADD. Ligesom det gør sig gældende for alle andre psykiske lidelser.
Og der kan være kortere eller længere perioder i éns liv, hvor symptomerne fylder mere end i andre.
Det kan være vigtigt, at understrege, at ADHD og ADD ikke har noget at gøre med éns IQ. Man kan udmærket være normal begavet eller have en høj IQ på trods af, at man lider af ADHD eller ADD.
Medicinsk behandling af ADHD og ADD (7.1.8.)
Mange oplever, at medicin er en stor hjælp i forhold til at passe sin skolegang eller uddannelse.
Andre oplever, at bivirkninger fylder for meget, hvorfor de fravælger medicin.
I en evalueringsrapport gengiver Socialstyrelsen i Danmark en anonym psykiater, der udtaler:
>>Medicinering er ikke den vigtigste behandling af ADHD-patienter. Det vigtigste er, at man får nogle redskaber til at skabe den struktur og impulskontrol, som er nogle af de største udfordringer for gruppen. R&R2-ADHD er et vigtigt tilbud, som i mine øjne mangler i tilbudsviften i både psykiatrien, i kommuner og hos andre
aktører<<. OBS!: Psykologer er ikke uddannet til at udskrive medicin eller vurdere medicinens evt. bivirkninger.
Alle spørgsmål, der vedr. medicinsk behandling bør man så vidt muligt stille til en speciallæge i psykiatri.
Man kan udmærket gå i psykoterapi hos en psykolog samtidig med at man får medicin.
Man kan godt have flere diagnoser samtidig (7.1.9.)
De siger sig selv, at når man har mange af ovenstående symptomer, så kan det være vanskeligt at leve op til andres og egne forventninger.
Vi lever i et moderne industri- og informationssamfund (7.1.10.)
Vi lever i et moderne industri- og informationssamfund, hvor vores sanser konstant bliver bombaderet af lys og lydindtryk via såkaldte SoMe.
Dette stiller store krav til vores evne til at fravælge alt det, der er ligegyldig information og fokusere på og huske det, der er væsentligt. Og det er jo netop det personer med ADHD og ADD har vanskeligt ved.
Derfor er der stor risiko for, at de drukner i ligegyldig information, bliver stressede, hvilket blot forværre situationen. Og det kan afføde angst for ikke leve op til andres og egne forventninger.
Og det kan medføre lavt selvværd, lav selvtillid, selvbebrejdelser, depression, isolation. Og i værste fald føre til selvskade og selvmords adfærd.
Med andre ord ADHD og ADD kan, hvis ikke det tages alvorligt og adresseres i tide, føre til mange andre psykosociale problemstillinger og diagnoser.
Og man kan sagtens have 2 og flere diagnoser samtidigt (hvilket på fagsprog kaldes komorbiditet).
Jo før vedkommende selv og andre omkring bliver opmærksom på diagnoserne og symptomerne – jo før kan man sætte ind på den ene og den anden måde. Og herved forebygge at unødvendig vanskeligheder eskalere og sætter sig som psykisk lidelse og smerte.
Korte videoer om ADHD og ADD (7.1.11.)
Kort video, hvor en fortælle om, hvordan mestringsstrategier har været en stor hjælp:
Klik her!: VIDEO OM MESTRINGSSTRATEGIER
I en evalueringsrapport af evidensbaserede indsatser gengiver Socialstyrelsen i Danmark en anonym deltager fra et mestringsprogram kaldet: R&R2-ADHD (Reasoning and Rehabilitation, version 2 målrettet ADHD):
>>Det, jeg har taget med mig fra forløbet, er særligt det med realistiske tidsplaner. Før kunne jeg lave fem sider med ting, jeg skulle nå bare om formiddagen<<. >>Og så alle de der katastrofetanker, jeg kunne have før, hvis jeg ikke nåede en lille ting, i stedet for at fokusere på det, jeg nåede. Det er blevet mindsket<<. >>Jeg har på en måde fået en accept af, at mine evner ikke altid rækker til mine egne ambitioner<<. I samme rapport er der en oversigt over hvilke emner man arbejder gennem mestringsprogrammet, se nedenfor:
(KILDE: https://www.sbst.dk/media/11501/2020-02-06-pixi_unge_og_voksne_med_adhd_ht_web.pdf).
Links vedr. ADD og ADHD m.m.(7.1.12.)
Klik her!: BEDRE PSYKIATRI’S SYN PÅ ADHD
Klik her!: BEDRE PSYKIATRI’S RÅD TIL PØRØRENDE TIL PERSONER, DER LIDER AF ADHD/ADD
Klik her!: LÆGEHÅNDBOGENS SYN PÅ ADHD
Klik her!: NATIONAL KLINSK RETNINGSLINJE (NKR) VEDR. ADHD HOS BØRN OG UNGE
Klik her!: NATIONAL KLINSK RETNINGSLINJE (NKR) VEDR. ADHD HOS VOKSNE
Klik her!: PATIENTHÅNDBOGENS SYN PÅ ADHD
Klik her!: 19 PJECER FRA MEDICINALFIRMA OM ADHD
Klik her!: PSYKIATRIFONDENS SYN PÅ ADHD
Klik her!: PSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND’S SYN PÅ MEDICIN TIL BØRN OG UNGE MED ADHD OG ADD
Klik her!: PSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND’S SYN PÅ ADHD HOS VOKSNE
Klik her!: SOCIAL- OG BOLIGSTYRELSENS LITTERATUR M.M. VEDR. ADHD
Klik her!: DEBAT I UGESKRIFTET VEDR. OVERDIAGNOSTISERING OG -BEHANDLING AF ADHD
Litteratur vedr. ADD og ADHD (7.1.13.)
Grønhøj, Tine (2012): ADHD med succes – også uden medicin. Odensen: Mellemgaard (144 sider).
Hoem, Sverre (2008): ADHD. En håndbog for voksne med ADHD. København: Dansk Psykologisk Forlag (229 sider)
Nielsen, Asger Stig & Lyngholm, Bodil (2025): Bekymringsskrivelse til Sundhedsstyrelsen i forhold til overdiagnostik og overbehandling af ADHD. I Ugeskrift for læger, 10. nov.
Taylor, John F. (2010): En overlevelsesguide for børn med ADHD. København: Frydenlund (157 sider).
