INDHOLD: Parterapi
– Hvorfor vælge parterapi? (3.8.1.)
– Verbal vs. Non-verbal kommunikationsstil (3.8.2.)
– Indadvendt vs. Udadvendt (3.8.3.)
– Indirekte vs. direkte kommunikationsstil (3.8.4.)
– Nummer i søskendeflokken (3.8.5.)
– Kærlighedssprog (3.8.6.)
– Ekstra sensitiv vs. mere tykhudet (3.8.7.)
– Forskellig personlighedsstruktur vs. forskelligt temperament (3.8.8.)
– Kulturelle forskelle (3.8.9.)
– Sprogbrug, dialekt, jargon, slang og talemåder (3.8.10.)
– Opvækst i en lille bygd/landsby vs. storby (3.8.11.)
– Lille vs. stor familie (3.8.12.)
– Streng opdragelse vs. laissez faire-opdragelse (“fri opdragelse”) (3.8.13.)
– – Lille vs. stor aldersforskel (3.8.14.)
– Intimitet og seksualitet – forskellige grænser, ønsker og behov (3.8.15.)
– Forelskelsesfase har det med at fade ud (3.8.16.)
– Holdninger til opdragelse (3.8.17.)
– Belastninger i form af småbørn i hjemmet, dårlig nattesøvn m.m. (3.8.18.)
– Psykiske og fysiske skavanker og sygdomme (3.8.19.)
– Tidens tand (3.8.20.)
– Kriser (3.8.21.)
– Komplicerede familieforhold (3.8.22.)
– Økonomi (3.8.23.)
– Psykiske lidelser (3.8.24.)
– Forskelligt formål/intention med at gå i terapi (3.8.25.)
Hvorfor vælge parterapi? (3.8.1.)
Vise psykologiske problemstilling bliver bedst behandlet via parterapi. Specielt, når parforholdet/ægteskabet er plaget af: Gnidninger, dårlig stemning eller ringe indbyrdes kommunikation.
Verbal vs. non-verbal kommunikationsstil (3.8.2.)
Eksempelvis kan man have meget forskellig kommunikationsstil. Den er ene er måske mere tilbøjelig til at kommunikere sprogligt. Og den anden er måske mere tilbøjelig til kommunikerer nonverbalt.
Indadvendt vs. udadvendt (3.8.3.)
Den ene part er måske generelt meget indadvendt. Og den anden er måske mere tilbøjelig til at være udadvendt.
Indeirekte vs. direkte kommunikationsstil (3.8.4.)
Ikke sjældent ser man, at den ene har tendens til at være konfliktsky og kommunikere indirekte. Og hvor den anden er tilbøjelig til at benytte en direkte og konfronterende kommunikationsstil.
Nummer i søskendeflokken (3.8.5.)
Nummer i søskendeflokken kan også have betydning for, hvordan man kommunikerer indbyrdes i et parforhold/ægteskab.
Populært sagt er det karakteristisk, at en førstefødte typisk får meget opmærksomhed fra begge forældre, da de ikke har andre børn som tiden og opmærksomheden skal deles med. Hvilket kan bidrage til stor selvbevidsthed senere i livet.
Den førstefødte bliver typisk pålagt at tage ansvar i forhold til yngre søskende. Og påtage sig opgaver i hjemmet som de yngre er for små til. Dette kan senere vise sig i deres liv som et personlighedstræk, at de påtager ansvarsopgaver og lederskab i stedet for at flygte fra krævende opgaver m.m..
Den yngste i en søskendeflok har måske været vant til at ældre søskende tager ansvar, træffer beslutninger, og uddelegere arbejdsopgaver. Og det kan senere i livet afspejler sig ved, at vedkommende er tilbøjelig til at fralægge sig ansvar og lade stå til og afventer, hvad andre træffer af beslutninger – fordi han/hun er forvænt med, at der er andre, der tager sig af problemerne.
Den yngste har ofte haft svært ved at måle sig med sine ældre søskende på mange forskellige områder, alene fordi de er yngre. Hvorfor de måske udvikler den strategi, at de kan få opmærksomhed og anderkendelse ved at være og blive grænsesøgende og kreative.
“Mellem børn”, der er født mellem en stor og lille søskende, vil populært sagt ofte senere være kendetegnet ved, at mægle og “gyde olie på vandene”, søge at finde kompromiser samt skabe en god stemning, hvilket kan være gavnligt i mange forskellige situationer i familier og på arbejspladser m.v..
Kærlighedssprog (3.8.6.)
Man kan have forskelligt kærlighedssprog, måde man kommunikere, at man elsker og holder af den anden. Fx kan man kommunikere dette:
(a) sprogligt, via anerkende udsagn og kærlig stemmeføring
(b) nonverbalt via gester og mimik
(c) Berøring, kærtegn og kram
(d) ved at afsætte tid, udvise tålmodighed og lytte til vedkommendes tanker og rumme dennes følelser i forhold til stort og småt
(e) Seksuelle handlinger
(f) ved at give konkrete fysiske gaver
(g) hjælpe med praktiske opgaver eller via
(h) symbolske handlinger.
Når to har fundet sammen, der bruger forskelligt kærlighedssprog kan det give anledning til misforståelser, frustration, manglende indfrielse af ønsker, behov og forventninger. Og det kan afstedkomme dårlig stemning, konflikter, vrede og aggression.
Fx kan den ene være forvænt kærlig berøring, kys og kram, konkrete gaver. Og den anden er måske forvæntt med symbolske gaver, samvær, frihed, at man afsætte tid til at lytte og være sammen om noget fælles.
Én er måske vokset op som enebarn og været forvænt med “konstant og meget opmærksomhed”. Og har måske derfor en ubevidst forventning om det samme fra sin partner som voksen.
Dette kan stå i modsætning til én, der fx er vokset op i en stor børneflok, hvorfor vedkommende måske ikke har været så forvænt med så meget opmærksomhed fra omgivelserne, fordi den skulle deles med alle de andre søskende.
Ekstra sensitiv vs. mere tykhudet (3.8.7.)
Den ene kan være ekstra sensitiv og den anden er måske mere tykhudet osv.
Forskellig personlighedsstruktur vs. forskelligt temperament (3.8.8.)
Og et par kan meget forskellig personlighedsstruktur og måske født med forskelligt temperament (fx kort lunte, vedholdende, impulsiv m.v.)
Kulturelle forskelle (3.8.9.)
Man kan være opvokset i forskellige kulturer, fx i: Grønland (nord-, syd, øst eller vest), Danmark (Jylland, Fyn el. Sjælland eller en lille ø). Og derved tilegnet sig forskellige traditioner, sædvaner og værdier, der måske vanskeligt harmonere med sin partners/ægtefælles.
Sprogbrug, dialekt, jargon, slang og talemåder (3.8.10.)
Sprogbrug, herunder: dialekt, jargon, slang og talemåder kan præge éns fremtoning og det kan misforstås af partneren og/eller dennes familie og venner. Partneren synes måske, at den anden lyder: grov, ufølsom, dum, unuanceret, bombastisk m.v. Og det kan påvirke relationen i parforholdet negativt. Og det kan påvirke selvtillid og selvværd hos den, der opfattes forket, utilstrækkelig eller aparte.
Opvækst i en lille bygd/landsby vs. storby (3.8.11.)
En opvækst i en lille bygd/landsby eller en storby kan i høj grad påvirke éns normer for, hvordan man opføre sig, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd. Éns normer og forventninger til hvordan éns partner, en kvinde/en mand skal opføre sig over for én selv og andre, kan være meget forskellige. Om man kan tillade sig at være direkte konfronterende eller om man skal kommunikere indirekte.
Man skal huske på, at man i små samfund kan være meget afhængige af hinanden og kende hinanden gennem familie, venner, kollegaer, børnenes legekammerater m.v., hvor det modsatte ofte gør sig gældende i en storby.
Lille vs. stor familie (3.8.12.)
Den ene kan være vokset op i en stor kernefamilie med mange søskende og tæt kontakt til andre familiemedlemmer fra storfamilien. Den anden er måske vokset op som enebarn med ringe eller ingen kontakt til storfamilien eller éns bedsteforældre osv.
Streng opdragelse vs. “fri opdragelse”/laissez faire-opdragelse (3.8.13.)
Der kan også være stor forskel på den opdragelse man har været udsat for som barn og ung. Og hvilke værdier, holdninger, leveregler, politiske og religiøse overbevisninger som man er blevet præget af. Som kan give anledning til konflikter i forholdet eller relationer til den andens familie og venner.
Lille vs. stor aldersforskel (3.8.14.)
Hvis der er stor aldersforskel mellem de to, der er par, vil det typiske også betyde, at man er vokset op og præget af en forskellig tidsånd. Fx er der stor forskel på de normer man generelt havde for opdragelse, opførsel i skolen i 50-erne med “kæft trit og retning” og børn og unge der er vokset op i 60-erne og 70-erne med pædagoger og lærere, der var præget af 68-generationens tanker om flower power, hash, fri sex (prævention), kollektiver og fri opdragelse sammenlignet med yngre generationer, der har haft deres ungdomsår i 1990-erne og måske været præget af frygt for HIV og AIDS. Og senere generationer er utvivlsom blevet præget af bl.a. SoMe, Me too, bornerthed og Krig i Ukraine.
Intimitet og seksualitet – forskellige grænser, ønsker og behov (3.8.15.)
Par/ægtefæller kan have forskellige ønsker, grænser i forhold til intimitet og sex, hvilket kan medføre manglende behovstilfredsstillelse for den ene eller begge parter.
Dette kan afstedkomme skuffelse, utilfredshed, frustration, vrede, et anspændt parforhold og generel dårlig stemning, der kan farve dagligdagen. Som så kan medføre at konflikter “kommer ud gennem sidebenene”. Måske kan der komme affektgennembrud i form af acting out fra den ene part og det kan evt. gå ud over børn i forholdet m.v.
Forelskelsesfasen har det med at fade ud (3.8.16.)
I starten af et parforhold er parret som regel forelsket i hinanden. Den anden vil ofte virke anderledes, spændende og fascinerende. Og man har tendens til at se alt i et lyserødt skær og man har tendens til at bagatellisere forskelligheder eller adfærd man ellers plejer at finde frastødende. I takt med forelskelsen aftager, får man måske øje og øre for disse irritationsmomenter, der evt. kan afstedkomme vrede og måske ligefrem affektgennembrud i form: høj tale, smækken med dørene osv. Og i værste fald psykisk og/eller fysisk vold.
I mange tilfælde kan det medføre, at én eller begge parter bliver klar over, at de har meget forskellig syn på mange forskellige områder af livet. Og det der gjorde at de blev tiltrukket og nysgerrige på hinanden, kan så gå hen og blive et gentagende irritationsmoment eller måske ligefrem et turn off for den anden.
I starten af parforholdet, forelskelsen, vil begge typisk have tid og overskud til at lytte og acceptere hinandens forskelligheder og måske have tendens til at idealisere den anden……..men i takt med tiden går og forelskelsen blegner og man har lært den anden at kende, kan disse forskelligheder opleves som en “sten i skoen” og give anledning til slet skjulte og åbenlys irritation og konflikter.
Holdninger til opdragelse (3.8.17.)
Forskellig holdninger til opdragelse af børn, er også et klassisk tema, der kan give anledning til konflikter i et parforhold eller ægteskab.
Belastninger i form af småbørn i hjemmet, dårlig nattesøvn m.m. (3.8.18.)
Mange par oplever, at der ikke er så meget tid og overskud til parforholdet, når der kommer børn til. Man får måske ikke den samme nattesøvn og det kan generelt medføre andre prioriteringer i forhold fritidsinteresser, venner familie m.m.
Psykiske og fysiske skavanker og sygdomme (3.8.19.)
Med tiden kan tilstøde fysiske, psykiske skavanker, sygdomme eller handicaps. Eller forældre og svigerforældre kan blive syge, døende og plejekrævende eller dø. Alt sammen noget der belaster den enkelte eller begge parter, hvilket kan gøre det vanskeligt at få tid og overskud til at dyrke parforholdet i samme omfang som tidligere.
Tidens tand (3.8.20.)
Tidens tand kan slide på forholdet. Og med tiden kan det være at parret vokser fra hinanden, fået forskellige interesser, prioriteringer, ændret sig fysisk – så den anden måske ikke føler sig seksuelt tiltrukket af den anden eller lysten til sex kan ændre sig over tid pga. hormonændringer i forbindelse med overgangsalderen (menopausen) og Andropausen (overgangsalderen for mænd) eller pga. medicinske bivirkninger.
Den ene part kan måske syntes, at det er for meget, den samme trummerum og dagligdagen er blevet for forudsigeligt og kedelig, når børnene er fløjet fra reden.
Kriser (3.8.21.)
Kriser af forskellige art, kan være den sidste dråbe, der får bærgeret til at flyde over. Nogle taler om 7-års krisen, midtvejskriser ved 50-års alderen. Andre taler om “panik-alderen”. Og nogle taler om “panik før lukketid”.
Dominans (3.8.22.)
Dominere den ene den anden på langt de fleste områder, kan det virker ubehageligt for den, der bliver domineret. Omvendt findes der personer, der foretrækker, at de er den underdanige og passive. Og foretrækker at have en partner, der den dominerende, tager ansvar, træffer beslutninger og sørger for, at de bliver ført ud i livet.
Mange vil nok sige, at de gerne så, at det var et ligeværdigt forhold, hvor begge parter har lige meget at skulle have sagt i forhold til alt i parforholdet. Andre har fastholdt et, hvad nogle nok vil kalde et “gammeldags familiemønster” – hvor som en iraner jeg engang kendte sagde. Hans kæreste er “indrigsminister”. Og jeg er “udenrigsminister”. Underforstået, at det var kvinden, der havde mest at skulle have sagt i forhold til hjemmet og det var manden, der skulle “tegne” familien udadtil.
Komplicerede familieforhold (3.8.22.)
Komplicerede familie relationer, med ekskærester/ekspartnere, papbørn, pap børnebørn, eks svigerfamilie m.m.
Alle disse forhold kan gøre det svært at overskue weekender, mærkedage, helligdage og ferier. Hvordan skal man prioritere sin tid, hvem og hvor meget tid skal man bruge på de forskellige relationer. Her kan et par have meget forskellige prioriteringer.
Økonomi (3.8.23.)
Økonomi kan også give anledning til meget uoverensstemmelse. Hvem tjener pengene, hvem bruger pengene, og hvad bliver de brugt til. Er der lavvandet kan det give anledning til beskyldninger om, at det er den anden, der arbejder for lidt eller bruge for mange penge og har dyre vaner m.v.
Psykiske lidelser (3.8.24.)
Angst, depression, misundelse, papbørn, ekspartnere, jalousi, vrede, vold og misbrug fra en eller begge parter kan alt sammen komplicere et samliv med en partner/ægtefælle.
– ALT SAMMEN NOGET, DER KAN GIVE ANLEDNING TIL GNIDNINGER, MISFORSTÅELSER, USAGTE KONFLIKTER, SLET SKJULT UENIGHED, UTROSKAB, ØNSKE OM SKILSMISSE FRA DEN ENE ELLER BEGGE PARTER.
Hvis man har nogle af ovenstående problemstillinger, der belaster parforholdet/ægteskabet, kan det for mange være en god idé med parterapi, hvor man kan få afdækket nogle af problemstillingerne og i fællesskab finde frem til måder at komme videre på – hvad enten det er sammen eller hver for sig.
Forskellige formål med at gå i terapi (3.8.25.)
Man skal huske på, at de to i parforholdet/ægteskabet kan have forskellige formål med, at gå i parterapi. Nogle har fx et ønske om at:
en mægler (mediator), når konflikter skal drøftes, så ikke de eskalerer og udvikler sig til psykisk
eller fysisk vold.
vennekredsen, bekendtskabskredsen eller forholdet til éns kollegaer.
