INDHOLD
– Afledning
– Eksponering (definitioner)
Her vil man kunne finde tekster vedr. forskellige psykologiske eller psykiatriske emner, modeller og oversigter over forskellige psykologiske fænomener.
Pjecer og ligne (7.0.2.1)
Afledning – der kan bruges ved angst, depression m.m.
Afledning også kaldet distraktion kan eksempelvis benyttes ved akut angst,
depression og smertetilstande. Nedenfor er anført eksempler på afledning.
1. Fritidsinteresser (fx: tegne, male, papirklip, strikke, sy m.m.).
2. Dybe vejrtrækninger også kaldet abdominal vejrtrækning.
3. Dyrke motion/sport.
4. En lille sten i sine sko som man trykker foden mod.
5. Lytte til musik og/eller radio (fx via: diskman, iPod, computer m.m.).
6. Læse avis, ugeblade, tegneserier, bøger, tekst-tv m.m.
7. Løse kryds & tværs, sudoku og lignende.
8. Neuromuskulær afspænding, skiftevis spænde og slappe af i muskler.
9. Remse dyrenavne op, der starter med: a, b, c, d osv.
10. Se tv, video/dvd.
11. Spille spil, fx: kortspil, brætspil, Yatzy m.m.
12. Tælle alt i et lokale med en bestemt: farve, form eller funktion.
13. Tælle baglæns fra 100, 1000, 10.000 osv.
14. Visualisering, dvs. for sit ”indre øje” eller ”indre øre” forestille sig noget rart,
fx en ferieoplevelse, en skovsø, en tur ved havet eller lignende.
15. Ændre fokus fra en sans til en anden, fx ved udelukkende at fokusere på: lyde, synsindtryk eller dufte.
16. Holde isterninger i hånden eller spise stærk chili, hvilket kan føles så smerte-
fuldt, at man får afbrudt sine negative automatiske tanker og ubehagelige følelser.
OBS!: (a) Man skal være opmærksom på, at det er meget individuelt, hvad hver enkelt kan bruge som afledning.
(b) Man skal være opmærksom på, at afledningen ikke blive til sikkerhedsadfærd, undgåelsesadfærd
tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
UDARBEJDET AF: Psykolog Karl Chemnitz, 31. marts 2009 + 10. april 2017.
Eksponering
Der findes forskellige former for eksponering, som vi nu vil se nærmere på.
Eksponering
Eksponering (eng.: Exposure) er når en person udsættes for, det som vedkommende almindeligvis finder angstprovokerende. Man taler også om:
(a) Imaginær eksponering/visualiseret eksponering er, når man i fantasien, ved tankeeksperimenter forestiller sig en angstprovokerende situation;
(b) eksponering in vivo, hvilket vil sige, at man udsætter sig for noget angstprovokerende i virkeligheden;
(c) følelsesmæssig eksponering, hvilket vil sige, at man udsættes for følelser, som man synes er ubehagelige og som man almindeligvis forsøger at undgå og
(d) interoceptiv eksponering, hvilket vil sige forskellige former for fysiske øvelser, hvor man forsøger at fremprovokere de fysiske symptomer man typisk ser i forbindelse med angst, specielt panikangst. Eksempelvis ved at løbe op og ned ad nogle trapper (hvorved man fremprovokere hjertebanken og svedafsondring) eller ved at lukke øjnene og dreje rundt samtidig (hvorved man fremprovokere svimmelhed).
Gradueret eksponering (systematisk desensibilisering)
Gradueret eksponering kaldes også for systematisk desensibilisering/eksponering, hvilket vil sige, at man gradvist udsættes for det som virker angstprovokerende. Eksempelvis kan man:
(a) hvis man er bange for at køre i bus, starte med at køre til det første
stoppested, derefter køre til det 2. stoppested, 3. stoppested osv.
(b) hvis man er bange for, at handle ind i supermarkeder, så kan man starte med:
1. at gå ind i supermarkedet og hurtigt ud igen.
2. at gå ind i supermarkedet og være der i 5 min.
3. at gå ind i supermarkedet og være der i 10 min osv.
Det er vigtigt, at man på forhånd fastsætter en nøje plan som er realistisk og som giver vedkommende en succesoplevelse og hermed øger vedkommendes selvtillid og tro på, at han/hun næste gang vil være i stand til at udsætte sig for det angstprovokerende i lidt længere tid end ved første forsøg.
Flooding (OBS!: Ikke relevant for personer, der har en lav psykosetærskel)
Flooding lader sig vanskeligt oversætte til dansk. På engelsk betyder ordet direkte oversat: over-svømmelse. Inden for kognitiv adfærdsterapi bruges det i den betydning (en særlig behandlings-teknik), hvor man i ekstrem grad lader sig udsætte for det som virker angstprovokerende indtil man oplever, at de fysiske angstsymptomer automatisk svinder. Dette vil ske automatisk, almindeligvis efter ca. 20 – 30 min, idet kroppen prøver at sænke pulsen, kropstemperaturen, svedafsondringen og dermed mindske væske- og energitabet.
Man kan sammenligne det med, at hvis man satte sig for, at løbe i det uendelige – hvilket ikke er muligt – på et eller andet tidspunkt vil kroppen automatisk begynde at slappe af i musklerne, forsøge at normalisere pulsen og kropstemperaturen og man vil på et eller andet tidspunkt stoppe op, smide sig på jorden og slappe af.
Alle disse former for eksponering, svare til talemåden:
”Op på hesten igen!”. I overført betydning henviser det til, at man skal udsætte sig for det angst-provokerende frem for, at flygte fra de situationer, der giver anledning til angst.
Rationalet er, at for hver gang man udsætter sig for det som virker angstprovokerende og opdager, at alle éns katastrofetanker ikke sker, vil man gradvist få tiltro til, at det også kommer til at gå godt næste gang og herved udslukkes éns katastrofetanker og angst.
UDARBEJDET AF: Psykolog Karl Chemnitz, 9. maj 2012.
